Så åben da munden!

Jeg har før skrevet om hvorfor vi kvinder er så dårlig til at snakke med hinanden om hvordan vi har det.

Jeg har selv de sidst 4 mdr øvet mig i at snakke med andre om hvordan jeg eneligt har det. Det er ikke nemt. Det er ikke altid lige sjovt. Det er et gammelt mønster fra jeg var barn. Vi snakket aldrig om noget i min famillie. Ikke om føleser. Så der har været mange op og ned tur nu da jeg skal til at sætte ord på kaoset i mit hoved.

Men det der får mig til at skrive om det igen er efter den tragiske sag fra Svendborg den anden dag. En mor tager hendes datters liv og derefter sit eget. Det er selvfølgelig meget tragisk. Men det jeg syntes der er mere tragisk er at hun har gået med alt det kaos og føleser for sig selv. Har ikke talt med nogen om det. Ikke engang sin veninde. Hvad er det der sker? Jeg kender hende ikke eller nogen af hendes venner. Hvorfor snakkede hun ikke med nogen? Går nogen af dine veninder rundt med sådanne planer også?

• Hvorfor snakker vi ikke sammen?
• Måske kunne det være nogen havde en løsning på ens problem?
• Er vi så bange for at vise vores kaos frem?

Håber du snakker med dine veninder om deres og dit kaos..

Så ville verden blive et lidt bedre sted at være : )